Kim Kjærsulf




Mine ydelser.

Jeg arbejder på freelancebasis, og min forretningside er et stabilt samarbejde med et begrænset antal kunder, der hver især ikke har opgaver til en fuldtidsansat systemudvikler eller som har brug for en ekstra hånd i en periode. Du kan altså betragte mig som en medarbejder med en fleksibel tilknytning.
Som kunde kender du en fast timepris (+ evt. omkostninger), og har ikke udgifter til feriepenge, sygeforsikring/-dage eller andre HR omkostninger.

Jeg har arbejdet som freelancer i snart 10 år, og nyder den stadige forandring, de mange spændende opgaver og at jeg kan gøre brug af min meget brede kompetance.

De mange forskellige organisationer, opgaver og udviklingsmiljøer jeg har mødt gennem tiden, har udviklet min evne til hurtig omstilling og til systematisk at overskue problemstillinger. Jeg behersker en bred vifte af programmeringssprog, metoder og værktøjer, hvilket fremgår af oversigten over opgaver jeg har løst indtil nu. Du finder oversigten i højre side under rubrikken 'Erfaring', du kan søge i mine IT-faglige kompetancer eller se hvilke forretningsområder jeg har arbejdet med.

Samarbejdet.

Nøgleordet i samarbejdet er fleksibilitet. Du kan gøre brug af min ekspertise som du har behov for, og afregningen er på timebasis. Hvis en fastansat medarbejder rejser, forsvinder der ofte vigtig viden fra virksomheden. I samarbejdet med mig skal du ikke være bange for at vigtig forretningsviden forsvinder - du ringer bare når der er brug for den.

Pris.

Min timepris afhænger af opgavens karakter, omfang, aftalens varighed og arbejdssted, men i forhold til markedspriser er jeg meget moderat. Faktisk hører jeg jævnligt at jeg burde tage en højere pris for mine ydelser.
- Ring og lad os tage en snak om de opgaver du skal have løst.